Bo Hamburger

 

Født: 24.05.70

Hold:
1991-1997: TVM
1998: Casino
1999: Cantina Tollo
2000: Memory Card Jack & Jones
2001: CSC/World Online
2002: Index
Alexia Alluminio
2003: Formaggi Pinzolo Fiave

Største sejre:
Fleche Wallone 1998
8. etape af Tour de France 1994
4. etape af Paris-Nice 2000
Danmarksmester 2000.

Andre triumfer:
Sølv ved VM i San Sebastian 1997.
En dag i den gule førertrøje i Tour de France 1998.
Nr. 2 i Danmark Rundt 1995
Nr. 2 i DM 1996 og 1998.
Etapesejr i Danmark Rundt 1995

Tour de France:
1993: nr. 31
1994: nr. 20 (1 etapesejr)
1995: nr. 17
1996: nr. 13
1997: udgået på 14. etape
1998: nr. 15 (en dag i gult)
1999: udgået  
2000: nr. 36
2001: Deltog ikke
2002: Deltog ikke

Bo Hamburger var længe det store talent, der aldrig slog rigtigt igennem. Den lille rytter gjorde for alvor opmærksom på sig selv ved at vinde en etape i Tour de France i 1994, men forsvandt derefter ud at billedet, og fik først for alvor sit gennembrud, da han annoncerede et skifte fra TVM til det franske Casino hold. I mellemtiden skal man dog ikke glemme Hamburgers flotte placeringer i Tour de France klassementet, hvor han år for år arbejdede sig op mod en top-10 placering, men manglede stadig lige det sidste.
I efteråret før den lille dansker skulle skifte fra TVM til Casino kørte Hamburger en flot andenplads hjem ved VM i San Sebastian 1997. Bo blev kun lige slået af Laurent Brochard i spurten, og manglede kun et par meter i at blive verdensmester. Det flotte resultat gav dog energi til en fantastisk sæson på Casino holdet. Hele Casino kørte et utroligt forår, og Hamburger blev bl.a. nr. 2 i Bicicleta Vasca og i Vuelta Valenciana, hvor han også vandt en etape. Det hele kulminerede for Hamburger med en flot sejr i semi-klassikeren Fleche Wallone. På den afgørende stigning satte Hamburger bl.a. Jalabert, Vandenbrouche, Den Bakker og Bartoli og kunne køre i mål med den klassiske hilsen til sin nyfødte datter.
Hamburger fortsatte sin gode sæson med at køre en dag i Tour de Frances gule førertrøje, men blev desværre kun nr. 15 i klassementet. I sæson 1999 kørte Bo Hamburger for det lidt mindre italienske Cantina Tollo hold. Sæsonen blev her ødelagt af en rygskade og Hamburger måtte bl.a. udgå af Tour de France. Den dårlige 99-sæson gjorde, at Hamburger røg fra nr. 21 til nr. 260 på verdensranglisten.
Før sæson 2000 skiftede Bo Hamburger til det daværende Memory Card Jack & Jones, hvor den lille dansker kørte en pæn sæson med etapesejr i Paris-Nice og en 22. plads ved VM som højdepunkterne. Hamburger sluttede året som nr. 77 på verdensranglisten, hvilket gjorde ham til bedste dansker i år 2000.
I 2001 hed holdet CSC/World Online/Tiscali, hvor Hamburger kørte et meget skuffende forår. I april 2001 blev Hamburger testet positiv for at have brugt det ulovlige EPO-stof. Hamburger blev frikendt hos Danmarks Cykel Union. Sagen blev anket til den internationale sportsdomstol (CAS), hvor Hamburger endelig blev frifundet den 28. januar 2002.
Hamburger skrev samtidig kontrakt med det italienske Index
Alexia Alluminio hold, hvor han kørte en middelmådig 2002-sæson med en 2. plads in Trofeo Immobiliare Italia di Fred Mengoni og en 3. plads ved DM som et par højdepunkter. Index blev ikke godkendt af UCI til sæson 2003, men det lykkedes for Hamburger at få kontrakt med
Formaggi Pinzolo Fiave. Sæsonen startede flot med en 12. plads i Tirreno-Adriatico.